Beltfood

Dansk projektleder: Lise B. Frederiksen
Projektperiode: 1. januar 2010- 31. december 2012
Projektets hjemmeside: www.beltfood.dk

Projektet har fokus på de muligheder, som den kommende faste forbindelse over Femern Bælt vil give for fødevareindustrien på begge sider. Den kommende faste Femern Bælt-forbindelse giver nye muligheder for samarbejde og for at bryde igennem på de respektive markeder og BELTFOOD arbejder med et fokus på internationalisering.

BELTFOOD er et tysk-dansk initiativ, der omfatter et kompetencenetværk for fødevareindustrien fra Region Sjælland og til Lübeck i Nordtyskland. Initiativet til BELTFOOD-projektet blev taget af det dansk-tyske samarbejde mellem Grønt Center og Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH.

BELTFOODs mission er at skabe succes for den regionale fødevareindustri.

Sammen bliver vi stærkere
BELTFOOD – har fokus på kompetenceudvikling, som er målrettet samarbejde og udvikling indenfor branchen mellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesverdenen.

Videnoverførsel og grænseoverskridende arbejde
BELTFOOD arbejder for et bedre samspil mellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner med fokus på videnoverførsel. Formålet er at virksomhederne i praksis bliver i stand til at anvende forskningsresultater og at gennemføre udvikling hurtigere og billigere og der arbejdes samtidig for et grænseoverskridende arbejdsmarked.

Kvalitet hele vejen rundt
I vores fælles Femern Bælt region findes hele kæden fra jord til bord, hvor alle led arbejder med fødevarer af høj kvalitet. BELTFOOD vil markedsføre denne styrkeposition og understøtte samarbejdsrelationer i hele kæden.

Gennem udvikling og gennemførelse af et koncept for en regional branding vil BELTFOOD positionere regionen og hjælpe virksomhederne i deres kamp for vigtige ressourcer som "menneskelige ressourcer".

Projektmateriale:
Dansk-Tysk netværk for fødevareindustri
Brochure dansk
Brochure tysk

Finansiering:
Projektet får økonomisk støtte fra Interreg IVA program for EU, samt fra Vækstforum Sjælland og Wirtschaftsförderung Lübeck.