Fra Clutter til Cluster - fase 2

- En virksomhedsrettet indsats

Projektleder: Tine Vinther Clausen
Projektperiode: 1-9-2009 - 31-12-2010

Projektmateriale:
Afsluttende evalueringsrapport - klik her

Se filmen om Evaluering af projekt Fra Clutter til Cluster - fase 2

Virksomheder:

Varpelev Tomater
Se hvordan du laver en lækker appetizer med snack tomater, en tomat chutney og ovnbagte blommetomater. Varpelev Tomater Stevns har lagt drivhus og tomater til.
Innovationsstafetten Grønt Center
Innovationsstafetten er et samarbejde, der er startet af erhvervsfremmeaktører i Region Sjælland med opbakning fra Vækstforum Sjælland. Videoen er optaget, da Innovationsstafetten besøgte Vineriet Frederiksdal på Lolland 1. september 2010.
Bandholm Frugtplantage
Bandholm Frugtplantage på Lolland producerer en række marmelader med æbler som basis. Se og hør Anne Albrektsen forklare, hvordan de laver deres marmelader.
Lolle Frugt
Tag til en af de åbne rundvisninger hos Lolle Frugt på Lolland, eller bestil en privat gruppe-rundvisning. Besøg hjemmesiden på www.lollefrugt.dk.
Honningpigen
Vi er på besøg hos Honningpigen. Betinna Woller driver en bigård på Midtsjælland. Se hvordan sæsonen forløber, og hvordan man lever af at være lidt god ved bierne.
Engvang Frugt & Specialiteter
Engvang Frugt & Specialiteter i Strøby på Stevns dyrker jordbær i tunneller. Se hvordan Dan og Annelise sikrer flotte og smagfulde jordbær til forbrugerne.
Planteriet

Hør om Planteriets produkter. 'Vi ønsker os lave kalorier – løbende fremstilling af produkter så de er helt friske – kun danske råvarer og et rigt indhold af fuldkorn.'


Nyhedsbreve:
Læs nyhedsbrev nr. 5
Læs nyhedsbrev nr. 4
Læs nyhedsbrev nr. 3
Læs nyhedsbrev nr. 2
Læs nyhedsbrev nr. 1

Pressemeddelelser og artikler:
Klynge-fælleskab gør det enkelte firma stærkere 
"Grøn klynge" leger med maden - og laver nye samarbejder om forretning  

Vi fokuserer på viden i et forståeligt sprog

Projektet tager afsæt i de erfaringer der er indhentet i projektet ”fra Clutter til Cluster fase 1”. Formålet med projektets fase 2 er, at sikre en forstærket indsats i projektet ”Fra Clutter til Cluster” til gavn for en hurtig virksomhedsudvikling i Region Sjælland.

Med baggrund i de erfaringer vi har nu, er det vores overbevisning, at et videre arbejde med de deltagende virksomheder vil kunne sikre øgede resultater i form af øget værditilvækst og etablering af yderligere arbejdspladser, disse faktorer er i fokus i fase 2.

Samtidig er det vores vurdering, at de virksomheder, der ikke har deltaget i projektets fase 1, men som beskæftiger sig med aktiviteter indenfor sektoren ’frugt og grønt’ med fordel vil kunne blive formaliseret i et egentligt klyngesamarbejde i fase 2.

Mål:
Målet med nærværende projekt (fase 2) er, at sikre implementering og forankring af de aktiviteter, der er igangsat i de enkelte virksomheder i fase 1 og så samtidig sikre spredningen af viden og metoder til lignende virksomheder i Region Sjælland især inden for frugt og grønt (fase 2). Via etableringen af en egentlig klynge vil innovation, vækst og vidensdeling kunne forankres fremadrettet blandt virksomhederne, ligesom den erfaring, der er opsamlet i projektet og beskrevet i drejebogen, i fase 1, vil kunne implementeres via fase 2. Dermed vurderes det, at den blivende effekt af hele projektet vil være større end ved en afslutning efter fase 1.

Udbyttet af projektets fase 2 skal gerne være virksomhedsudvikling, der kan være med til at skabe grobund for nye arbejdspladser inden for sektoren og gerne også job åbninger i relaterede erhverv. Fx virksomhedsturisme.

Projektets formål og hovedaktiviteter:
Projekts fase 1 har gennemført milepæle omkring: Screening, analyse, udarbejdelse af forretningsplaner, udvikling af drejebog, vidensopsamling og vidensdeling. De milepæle, der ønskes gennemført i en mere grundig form i fase 2, er implementering og forankring. Fase 2 lægger vægt på disse to aktiviteter, da det er dem, der sikrer, at de gennemførte aktiviteter kommer ind under huden på virksomhederne og slår rod for fortsat virksomhedsvækst.

Langsigtede effekter:
Det forventes, at der kan opbygges et netværk bestående af virksomheder, der hjælper hinanden med erfaringer og kontakter for understøtning af vækstinitiativer.

Dem der har gået vejen før, bliver model for efterfølgende virksomheder. Dem der har gået vejen før kender udfordringerne da de selv har været med til at finde virksomhedsrettede løsninger.

Det forventes, at der kommer en underskov af nye virksomheder, der kan skabe fortsat vækst og udvikling i Region Sjælland (fase 3 – uden for projektet).

Det bliver lettere at tiltrække nye virksomheder når der er en stor grad af virksomhedsudvikling og virksomhedsetablering i Regionen. Der skabes grobund for nye initiativer.

Spredning af udvikling på mange virksomheder, giver mindre sårbarhed i forhold til store virksomheder, der ved lukning eller reduktion af medarbejderstyrken kan have fatale konsekvenser for det lokalområde, hvor virksomhederne ligger.

De rådgivende enheder (erhvervsfremmesystemet), bliver mere bevidste om, hvad det er, der sikrer vækst i virksomhederne, da dialogen på baggrund af de gennemførte cases, blive mere tydeligt og måske vigtigst af alt, på virksomhedernes præmisser. 

Projektet er finansieret af: