Fremtidens landbrug, Lysimeter

Projektleder: Poul H. Madsen
Projektperiode: 2009-2010

Landbrugsproduktion på Lolland efter klimaændring.

Dyrkning og miljømæssig vurdering af landbrugsplanter til den nye klimasituation.
Fokus på næringsstofudvaskning og vækst ved vandstress i et geografisk område hvor der forventes mere vinternedbør og mindre sommernedbør.

  • Landbruget skal finde nye dyrkningsegnede plantearter og sorter.
  • Miljømyndighederne skal kunne anbefale nye arter og sorter som minimerer miljøbelastningen.

Baggrund:
Der er i dag mange teorier der viser at vi står overfor væsentlige klimaændringer i hele verden.

Dette skyldes øget CO2 indhold i atmosfæren, hvilket medfører en opvarmning(drivhuseffekt).
I vores del af verden, Danmark og Lolland, forventer man ikke meget store ændringer. De væsentligste ændringer vil sandsynligvis være mere vinterregn og mere sommertørke samt en lille temperaturstigning. Denne nye situation kan få store konsekvenser for Lolland rent miljømæssigt og dyrkningsmæssigt (plantevalg osv.). Den øgede vinternedbør vil udvaske store mængder næringsstoffer, som vil belaste vore ferske vande samt det nære havmiljø. Vi har derfor brug for planter som kan holde flest mulige næringsstoffer tilbage om vinteren og planter som kan klare sig med minimal nedbør om sommeren. Landbruget står derfor overfor at skulle ændre dyrkningspraksis eller finde nye egnede plantearter og sorter, der kan løse eller minimere effekterne i denne problemstilling.

Samarbejdspartnere:
Der samarbejdes med Lolland Kommune

Finansiering:
Projektet finansieres af Region Sjælland og Lolland Kommune