Frøvækst Øst

Projektleder: Poul Hunniche Madsen
Periode: 03.2003-12.2006

Grønt Center , Danmarks JordbrugsForskning, Næsgaard Agerbrugsskole og TIC Vestsjælland tog i begyndelsen af 2003 hul på et nyt samarbejde om frøavl. Frøvækst Øst kaldes initiativet, der er et vækstmiljø, som bl.a. støttes af Videnskabsministeriet.

Frøvækst Øst skal styrke erhvervsudviklingen inden for frøavl i Vestsjælland og Storstrøms Amt. Dette sker gennem et udvidet netværkssamarbejde mellem frøavlerforeninger, frøfirmaer, maskinproducenter og et gødningsfirma. Videnformidling i klyngen vil blive styrket dels gennem anvendelse af IT-baseret undervisning og dels gennem demonstration og implementering af nye dyrkningsteknikker hos lokale frøavlere. For at sikre nyudvikling og kontinuerlig tilpasning af dyrknings- og produktionsteknik fokuseres der i Frøvækst Øst bl.a. på følgende fag-områder: Behovsbestemt gødskning, væselhale, økologisk hvidkløver, frøkvalitet og grønsagsfrøproduktion i tunneldrivhuse.

Tunneldrivhus projektet gennemføres på Grønt Center . Vikima Seed og Danmarks JordbrugsForskning har i nogle år arbejdet med frøavl i tunneldrivhuse af plast og fiberdug. Resultaterne er lovende. Nu er det derfor på tide at prøve af, om det også er god ide for en landmand selv at opstille en tunnel og gå i gang med at producere grønsags- eller havefrø. Derfor har Vikima Seed opstillet en tunnel på Grønt Center , hvor alle interesserede kan følge med i årets arbejdsopgaver, problemer, succesér og økonomiske resultater. I denne tunnel dyrkes der afgrøder, som økologisk fennikelfrø og blomkålsfrø, men der vil også være mulighed for at følge med i driften af et konventionelt tunneldrivhus.

Samarbejdspartnere:
Danmarks JordbrugsForskning
CEUS Næsgaard
Storstrøms Amt
Vikima Seed
Hunsballe Frø
DLF Trifolium

Finansiering:

Videnskabsministeriet


Storstrøms Amt