Plant2Product

Projektleder: Christian L. Bagger

Grønt Center, har etableret et planteråstofcenter (Plant2Product) der giver nye muligheder for produktudvikling indenfor plante baserede produkter til industrien.

På Planteråstofcentret (Plant2Product) gennemføres forsøgsdyrkning af planter, analysearbejde, fraktionering, oparbejdning og oprensning af planteråstoffer i centrets forsøgs- og pilotanlæg.

Formål

  • At etablere et regionalt/nationalt center til industriel udnyttelse af planteindholdsstoffer.
  • At etablere et pilotanlæg til udvinding af planteindholdsstoffer.
  • At producere planteråstoffer i pilotskala
  • At samarbejde med industrien og forskningsinstitutioner om industriel udnyttelse af planter.

Forsøgsanlæg
Forsøgs/pilotanlægget er bygget op om en række enhedsoperationer som kombineres efter behov.

Følgende operationer er pt. mulige:
Tørring af frø og planter, frø rensning, frø formaling, oliekoldpresning, vandig ekstraktion herunder ekstraktions tanke og reaktorer, pumper, vådformaling/ kolloidmølle, dekanter separation, filtrering ”dead end”, micro/ultra/dia filtrering ”spiral elements”, kolonneoprensning (kromatografi / ionbytning), pasteurisering, spray tørring, damp destillation, inddampning (prøver) og frysetørring (prøver).

Forsøgsanlægget kan endvidere suppleres efter behov med andre enhedsoperationer.

Aktiviteter
Planteråstofcentret arbejder bl.a. indenfor følgende produktområder:

  • Planteolier
  • Essentielle olier
  • Duft/Aromastoffer ¨
  • Plante proteiner
  • Polysakkarider
  • Biologisk aktive naturstoffer / Plantemedicin
  • Farvestoffer
  • Proces- og produktudvikling

Aktiviteterne justeres løbende.

Samarbejde:
Planteråstofcentret (Plant2Product)/Grønt Center samarbejder med virksomheder og forskningsinstitutioner med interesse indenfor ovennævnte produktområder med henblik på kommerciel anvendelse af resultaterne. Der indledes også gerne samarbejde indenfor andre områder.

For at styrke bl.a. den analytiske dokumentation har Planteråstofcentret indgået en samarbejdsaftale med Institut for grundvidenskab på KVL.

Finansiering:
Planteråstofcentrets opstart støttes af:
 EU mål 2
Storstrøms Amt
Erhvervs og bolig styrelsen
Plan Danmark

Projektmateriale:
Slutrapport