SjællandAfrika

Projektleder: Poul H. Madsen
Projektperiode: 2011-2012



SjællandAfrika projektet er et netværksskabende projekt, der samler viden og rådgivning om de østafrikanske markeder og kobler finansieringskilder i form af bl.a. Danidas støtteordninger og private og offentlige kapitalfonde til de virksomheder, der har potentiale og et strategisk mål om at satse på de østafrikanske markeder.

Projektet fokuserer særligt på hhv. fødevare/landbrugssektoren og på energi/cleantech sektoren. Vækstforum har udpeget disse sektorer som nogle af Region Sjællands styrker. Samtidig udgør de store potentialer ift. Østafrika.SjællandAfrika projektet understøtter sjællandske virksomheder i at se de kommercielle muligheder, der findes på de nye vækstmarkeder i Østafrika.

De tre lande Kenya, Uganda og Tanzania, der udgør Østafrika oplever årlige vækstrater på 4-6 % og udgør et erhvervsmæssigt potentiale. Flere danske virksomheder klarer sig ekstraordinært godt i Østafrika. Projektet sigter på at sjællandske virksomheder skal få del i disse muligheder og bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse både i Region Sjælland og i Østafrika.

Projektet lægger rammerne for at virksomheder med potentiale ift. de østafrikanske markeder, bliver forberedt og modnet til at agere kommercielt i Østafrika. Dette vil foregå gennem Væksthus Sjællands virksomhedsrettede rådgivning, der gearer den enkelte virksomhed til vækst.

Grønt Centers rolle i projektet
Understøtte virksomhedsnetværk inden for både fødevarer/landbrugssektoren og energi-/greentechsektoren i det omfang, den er knyttet til landbrug. Desuden tilfører Grønt Center projektet viden om internationale finansieringsinstrumenter og puljer inden for klimaændringer, vedvarende energi og tilpasningsprogrammer, der kan støtte projekter i udviklingslande, hvor dansk teknologi / ekspertise kan spille en rolle.

Projektholder
Væksthus Sjælland

Projektpartnere/Finansiering
Væksthus Sjælland, Region Sjælland, DI International Business Development og Håndværksrådet.