Vækst på landet

Projektleder: Tine Vinther Clausen
Periode: 1. april 2004 – 31. december 2006

Formålet med projektet er at fremme den erhvervsmæssige udvikling på Lolland-Falster indenfor jordbrugssektoren samt den tilknyttede industri og afsætning.

Lolland-Falster er et område, som til trods for, at landbruget er et dominerende erhverv, er al forarbejdning af fødevare med undtagelse af sukker og frosne grøntsager forsvundet ud af regionen. Der vil derfor i projektet blive lagt overmåde stor vægt på at afprøve muligheder for at få nye forarbejdningsvirksomheder op at stå, da alle erfaringer viser, at lokal forarbejdning er med til at fastholde og udvikle en produktion.

Erfaringerne fra tidligere initiativer på området viser, at landbruget er villigt og fagligt kompetent til at igangsætte nye produktioner. I den forbindelse vil det være vigtigt, at der er tale om udvikling af produkter, der kan danne basis for lokal forarbejdning med høj værditilvækst.

Projektets aktiviteter:

  • Møderække for landbrugssektoren, hvor muligheder for f.eks. energi, frugt-, bær-, grønsags- og frøavlsproduktion belyses dyrkningsteknisk, økonomisk og afsætningsmæssigt.
  • Etablering af ERFA (erfaringsudvekslings-) grupper for producenter og aftagere, hvor der i samarbejde med konsulenter og forskning kan arbejdes i dybden med enkeltproduktioner. Understøtte tiltag til nye forarbejdnings og afsætningsvirksomheder, herunder også forskellige samarbejdsformer.


Der er foreløbig etableret 2 grupper indenfor energi, nemlig et rapslaug og en piledyrkergruppe.

Finansiering:

EU-artikkel 33

Storstrøms Amt

Erhvervs og bolig styrelsen

Projektmateriale:
Slutrapport 2007