Historisk set

Råhavegård omtales første gang i 1397 som en af væbnergårderne i landsbyen Rågehave. Den ejedes da af Herman Storm. Hans datter solgte den i 1470 til Eskil Gøye der også ejede tre andre store bøndergårde. Senere overtog Jochum Bornewitz, der ejede Rudbjerg, Fredsholm og andre gårde Råhavegård. I 1622 mageskiftede hans enke, Erike Øllegaard pentz, Råhavegård til Kronen.

Langt senere oprettedes igen en Råhavegård, der i 1803 indlemmedes i stamhuset Lungholm og bestemtes til dettes - og fra 1819 baroniet Sønderkarles – enkesæde. Der blev indsat en bestemmelse om, at det aldrig måtte skilles fra Lungholm. Der var ingen bygning, der kunne tjene som standasmæssig enkesæde, så bestemmelsen var ganske betydningsløs. Råhavegård blev derfor en almindelig forpagtergård under baroniet indtil dette afløsning i 1925.

Råhavegård ejedes derefter af Poul Abraham lensbaron Bertouch-Lehn til dennes død i 1928, hvorefter enken Sophie lensbaronesse Bertouch-Lehn. Efter hendes død i 1937 overgik Råhavegård til med andet gods til den yngste søn, gesandt Rudolph baron Bertouch-Lehn til Højbygård.

Slægten Bertouch-Lehn solgte i 1974 gården til de fem østlollandske kommuner. Kommunerne oprettede Østlollands Erhvervscenter og udlagde industriarealer på en del af Råhavegård jorden. Fra 1979 til 1991 var et mindre areal ejet af Statens Jordlovsudvalg med henblik på etablering af en gartnerkoloni.

I 1989 erkendte kommunerne, at det kun i begrænset omfang var lykkedes at etablere en fælles industripark, og de valgte derfor i stedet at støtte oprettelsen af Grønt Center ved at sælge Råhavegård til den erhvervsdrivende fond.